Hjemmelavet vandingssystem der måler jordens fugtighed
Min mand har bygget et hjemmelavet vandingssystem, der virker ved hjælp af en Arduino, en akvariepumpe, ledninger og en række sensorer. Det ser nørdet ud - men det fungerer. Her er lidt billeder og forklaringer af eksperimentet.
I mine ører lyder det rimeligt højteknologisk: et vandingssystem, der fornemmer, når potteplanternes jord er blevet for tør og derefter giver dem vand. Helt automatisk. Jeg er stødt på det i præsentationer af koncepter for ‘smart gardens’ og på nettet i produkter, der koster en bondegård. Jeg blev derfor noget overrasket, da min mand inden sommerferien fortalte, at han ville prøve at bygge sådan et hjemmelavet vandingssystem. Han havde gennemført de forskellige opgaver i et ‘Arduino starter kit‘, og havde brug for et projekt.
En første prototype
For ikke at gøre projektet for stort fra starten, blev det et vandingssystem til en enkelt potteplante. Jeg havde netop fået en chiliplante af en veninde, som havde den perfekte størelse. Den blev udvalgt som prøvekanin.
Min mand valgte at bruge Arduino til at bygge vandingssystemet, da det er rigtigt godt til at lave prototyper. Man kan prøve en masse ting af, uden at man skal til at lodde. Samtidig findes der masser af guides på nettet, så er det let at gå til for nybegyndere.
Vandingssystemet er indtil videre lavet med en (lovlig) Arduino-klon, og al elektronikken er samlet i en gammel madkasse.
En Arduino er en mikroprocessor med en række indgange og udgange. Indgangene kan bruges til at skaffe input fra forskellige typer af sensorer. Udgangene kan sende signaler om at tænde, slukke og styre f.eks. pumper, lys og andre apparater. Man kan derfor bruge Arduino til at bygge prototyper på alle mulige forskellige elektriske dimser, der kan måle og interagere med omgivelserne. Det er forholdsvis let at komme i gang med, og det er ret billigt at købe de dele, der skal bruges på internettet.
Du kan læse mere på Arduinos hjemmeside
Ideen var at få bygget vandingssystemet inden ferien, så det kunne holde planten i live, mens vi var ude at rejse. Der skulle derfor være en stor nok vandtank til, at systemet kunne holde sig selv kørende i 2-3 uger.
Sådan fungerer det
Systemet er egentligt ret simpelt. Hver halve time slår systemet til og laver en måling fra de forkellige sensorer. En af sensorerne er en fugtighedssensor, som sidder i plantens jord. Sensoren fortæller arduinoen, hvor fugtig jorden er. Hvis jorden er tør, tænder arduinoen for en lille akvariepumpe, som sidder i en tank med vand. Så bliver jorden igen fugtig, og fugtighedssensoren registrerer, at planten har nok vand. Det gentager sig igen og igen, når jorden tørrer ud, indtil der ikke er nok vand i tanken.
Der er ingen interface – kun tre lysdioder, der fortæller lidt om vandingssystemets tilstand. En rød diode lyser, hvis systemet er slået fra. En gul diode lyser, hvis jorden har nok vand. En grøn diode lyser, hvis jorden er tør, og pumpen slår til.
Sikkerhedssystemer
Vi kom til at tale om, at det ikke er så smart at have et vandingssystem til at stå derhjemme og køre, hvis der går noget galt. Min mand stolede på det tidspunkt ikke helt på systemet endnu. Der var mange mulige scenarier, hvor vi ville komme hjem til en lille oversvømmelse eller et vandingssystem, der var brudt helt sammen.
Der blev derfor tilføjet et par sikkerhedssystemer:
- En vandstandsmåler, der sidder i toppen af potteplanten. Den sørger for at systemet lukker ned, hvis der kommer så meget vand i potten, at det er ved at løbe over.
- En ultralydssensor, der sidder i toppen af vandtanken. Den måler afstanden ned til vandoverfladen. Hvis der er så lidt vand i tanken, at akvariepumpen ikke længere er dækket, slår systemet fra.
Vandsensoren (th) sørger for, at vandet i potten ikke løber over.
Ultralydssensoren der måler vandstanden i vandtanken. Den er sat fast med en almindelig tøjklemme.
Dommen
Nu har vi efterhånden prøvet systemet af i et par måneder, og det har indtil nu kørt uden fejl. I starten satte vi for en sikkerheds skyld et stort kar under planten og vandtanken. Den har der heldigvis aldrig været brug for, så nu får vandingssystemet lov til at stå uden.
Planten har også klaret sig fint hen over ferien. Vi skulle lige kalibrere, hvor meget vand den skulle have, for i starten fik den ikke nok. Det gjorde vi ved at hive jordsensoren en lille smule op, så den hurtigere fornemmer, at der mangler vand. En ret lavpraktisk løsning.
Det ser ret nørdet ud med de mange ledninger, men det er lidt af charmen ved et hjemmelavet vandingssystem. Min mand har dog planer om at pakke al elektronikken ind i en boks lavet til den slags – i stedet for den madkasse vi bruger i øjeblikket. Så det er nok næste skridt for vandingssystemet, der måske også skal udbygges en gang i fremtiden.
Lidt ekstra billeder:
3 kommentarer
Det er simpelthen så fedt at kunne følge med i jeres plante-nørderi og godt at høre systemet virker!
Hej kan i hjælp mig med opsætning af systemet hvis jeg køber det?
Hej er der mulighed for at få arduino coderne til jeres vandingssystem